24 Jan 2019

Junior Infrastruktur Specialist til Group IT

Vil du øge båndbredden på din IT-erfaring?

Banner Junior It 

Group IT beskæftiger ca. 45 personer fordelt på 3 afdelinger – Business Development and Strategy & Application Design and Delivery samt IT Operations.  Vi har høje ambitioner og er i gang med en gennemgribende transformation og digitalisering af LEMAN Gruppen. Lige nu implementerer vi nye digitale systemer i samtlige forretningsled, både i Danmark, resten af Norden, UK og USA.

 

Vi har en ambitiøs vækststrategi for hele LEMAN, og der er villighed til at investere for at skabe de bedste vækstbetingelser for virksomheden og medarbejderne. Stillingen referer direkte til Senior Manager IT Operations.

 

Du kommer til at arbejde i Greve, men må også påregne rejseaktivitet til LEMANs øvrige lokationer i ind- og udland. Der er 10 medarbejdere i IT Operations.  

 

Du vil udvikle dig til en nøgleperson i IT Operations

Som Junior Infrastruktur Specialist bringer du al din IT-erfaring i spil – nationalt som internationalt. I det daglige er du en af nøglepersonerne i transformationen af vores infrastruktur og du vil løbende få ansvaret for spændende og forretningskritiske projekter i vores nyligt oprettede ’Global IT’ organisation. Du vil assistere os med vores fokus på migreringen af gamle applikationer til nye og moderne platforme, og er med til at sikre en effektiv drift af vores hyperkonvergerede platform samt at vi er top-tunede med bla. overvågning af vores applikationer. Blandt teknologier vi prioriterer højt i vores team er; Microsoft, Vmware, Simplivity (HPE), Cisco Meraki, Synology, Veeam og PRTG.  

 

Du er med til at sikre øget fokus på it-modenhed, herunder øget reaktionshastighed i vores Service Operations team. Sammen med de øvrige kollegaer bidrager du til, at vores infrastruktur kontinuerligt står skarpt i forhold til vores primære leverancer. Du vil med tiden udvikle dig til en vigtig sparringspartner i Group IT i forhold til vores Service Desk, Udviklere, Applikations Specialister og vores Business Support.

 

Junior Infrastruktur Specialist med flair for innovation og optimering

Vi forestiller os, at du har en baggrund som nyuddannet datateknikker/datamatiker eller tilsvarende. Et par års erhvervserfaring som f.eks. IT-konsulent/teknikker er et plus men intet krav. Du har måske for nyligt taget springet i en mere teknisk retning fra eksempelvis et job som IT-Supporter el.lign. Har du ydermere god forståelse eller måske certificeringer inden for VMware, Microsoft Server, SQL Server, samt viden om ITIL vil det ligeledes være en fordel, ligesom du kan kommunikere flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale.

 

Som person er du meget ’hands-on’. Du skaber og fastholder relationer og er udpræget teamplayer. Du motiveres af at sætte dig ind i nye teknologier og har evnen til, og ønsket om, at omsætte disse til værdi for forretningen i takt med du øger din erfaring. Du sætter en ære i at leve op til målsætninger og levere kvalitet, og vi forventer, at du er initiativrig samt tager ansvar for dine opgaver.

 

Vi tilbyder

  • Løn og vilkår efter kvalifikationer
  • Arbejde i en organisation i forandring og vækst
  • Et godt, velfungerende og positivt arbejdsmiljø, hvor kvalitet og service er i centrum
  • Gode kolleger og en uformel omgangstone
  • Spændende og åben arbejdsplads med frihed under ansvar
  • Attraktiv kantineordning, pensionsordning og helbredssikring


Interesseret?

Hvis du finder stillingen attraktiv for dig, venligst send din skriftlige ansøgning og dit CV hurtigst muligt, mrk. ”JUNIOR INFRASTRUKTUR SPECIALIST" til hr.dk@leman.com. Alle ansøgninger behandles fortroligt. Vi afholder løbende interviews og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 



Values Banner2

 

 


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

 

Michael Milting

Senior Manager

IT Operations

 

Tlf.: +45 27 76 50 50

michael.milting@leman.com

  

_________________________

  

LEMAN udbyder transport, logistik og speditionsvirksomhed i særklasse. Vi blev grundlagt i 1900 og har kontorer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, UK og USA og har ca. 800 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. DKK 2,0 milliarder.

 

Totalt disponeres over 72.000 m2 terminal- og logistikfaciliteter og et verdensomspændende agentnet med omkring 200 egne import- og eksportruter.

 

LEMAN gruppen har med Mission 2020 igangsat en vækststrategi, hvor vi ønsker at vokse både organisk samt gennem opkøb i de lande, hvor vi i forvejen er til stede. Virksomheden er i en forandringstid med stigende globaliseringsgrad og fornyelse i måden, hvorpå forretningen og organisationen drives.

 

For mere information, se vores hjemmeside:

 

www.leman.com

 

 

 

Track
* Skal udfyldes
© 2015 LEMAN. All Rights Reserved. Privacy – and Cookie Policy
Danmark: Dansk Engelsk
Sverige: Svensk Engelsk
Norge: Norsk Engelsk
Finland: Finsk Engelsk
United Kingdom: Engelsk
USA: Engelsk