19 Jun 2018

Logistikassistent

Vil du være en del af branchens bedste indenfor 3PL på FMCG området?

Banner Medarb 5

 

LEMAN søger logistikassistent med passion for samarbejde, service og kvalitet.

 

Vi er på en spændende rejse, hvor vi udvikler og optimerer vores lagerhotel i Taulov. Vi søger derfor en ny kollega til logistikteamet, med øje for detaljen og en høj kvalitet.

 

Du refererer til vores Warehouse Manager West i vores logistik division, der på vores lagerhotel i Taulov yder 3PL løsninger til nationale og multinationale kunder med stærke internationale brands indenfor FMCG området.

 

Ideelt kommer du fra en lignende stilling i branchen og gerne indenfor 3PL, uden at dette dog er et krav.
Du har et naturligt øje for god kundeservice, og et drive der får tingene til at ske - også når det går stærkt. Opgaverne ligger primært i driften af lageret og dækker blandt andet; ordrebehandling på ind-og udgående gods, afregning af lagerkunder, transportbookinger, reklamationsbehandlinger, optimering af afdelingens arbejdsgange og meget mere.

 

Ansvar og arbejdsopgaver

  • Indgå i et kundeservice-team med ”egne” kunder og opgaver
  • Yde optimal service der efterlever kundernes aftaler
  • Tage del i planlægningen af teamets hverdag, og sikre alle opgaver bliver løst
  • Samarbejde med lager og salg omkring optimering af kundernes aftaler
  • Løbende optimering af de interne processer
  • Diverse ad hoc opgaver

 

Kvalifikationer

  • Udpræget teamplayer
  • God til at kommunikere med alle typer mennesker
  • Du behersker dansk på modersmålsniveau, skriver og taler engelsk og gerne tysk
  • Du er stærk i anvendelsen af gængse WMS/ERP-systemer
  • Rutineret bruger af MS Office-pakken
  • Erfaring med BI-systemer, dog ikke et krav
  • Proaktiv og kommerciel i tanke og handling
  • Troværdig, tillidsvækkende og samarbejdsorienteret
  • Viser tillid og udøver kontrol
  • Gode prioriteringsevner
  • Selvstændig med en god og afbalanceret personlig gennemslagskraft
  • Bevarer overblikket, og roen, også når det går stærkt

 

Vi tilbyder

  • Løn og vilkår efter kvalifikationer
  • Arbejde i en organisation i forandring og vækst
  • Et positivt og travlt arbejdsmiljø, gode kolleger og en uformel omgangstone
  • Spændende og åben arbejdsplads med frihed under ansvar
  • Attraktiv kantineordning, pensionsordning og helbredssikring 

 

Den rette person vil have gode muligheder for personlig og faglig udvikling, samt mulighed for at sætte sit præg på stillingen i tæt samarbejde med nærmeste leder.

 

Interesseret?

Hvis du finder stillingen attraktiv vil vi opfordre dig til at sende din skriftlige ansøgning og dit CV, mrk. ”Logistikassistent” på mail til hr.dk@leman.com. Alle ansøgninger behandles fortroligt. Vi afholder løbende interviews.

 

Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 


 

Values _Banner3

 

 

 

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

 

Jens-Henrik Kristensen

Warehouse Manager, Warehouse West

 

Mobil: +45 76 22 55 02

jens-henrik.kristensen@leman.com

 

_________________________

 

 

LEMAN udbyder transport, logistik og speditionsvirksomhed i særklasse. Vi blev grundlagt i 1900 og har kontorer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, UK og USA og har ca. 800 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. DKK 2,0 milliarder.

 

Totalt disponeres over 72.000 m2 terminal- og logistikfaciliteter og et verdensomspændende agentnet med omkring 200 egne import- og eksportruter.

 

LEMAN gruppen har med Mission 2020 igangsat en vækststrategi, hvor vi ønsker at vokse både organisk samt gennem opkøb i de lande, hvor vi i forvejen er til stede. Virksomheden er i en forandringstid med stigende globaliseringsgrad og fornyelse i måden, hvorpå forretningen og organisationen drives.

 

For mere information, se vores hjemmeside:

 

www.leman.com

 

 

 

Track
Online Booking
Book nu
Find rute - vejtransport
Import oversigtEksport oversigt
Find rute - søfragt
Import oversigtEksport oversigt
* Skal udfyldes
© 2015 LEMAN. All Rights Reserved. Privacy – and Cookie Policy
Danmark: Dansk Engelsk
Sverige: Svensk Engelsk
Norge: Norsk Engelsk
Finland: Finsk Engelsk
United Kingdom: Engelsk
USA: Engelsk