28 Aug 2018

3 x 40 års jubilæum hos LEMAN

De blå flag blev hejst i fejring af 120 års erfaring

Banner 3X40 (1)

 

Når en virksomhed oplever, at medarbejdere har 40 års jubilæum, kan den rettelig kippe lidt med flaget. Når der er hele 3 medarbejdere, der har 40 års jubilæum på samme tid, kalder det på ekstraordinær opmærksomhed. Det sker nu for LEMAN. De blå flag kommer helt til tops for 3 erfarne og dedikerede medarbejdere.

I en tid hvor det er populært at skifte job hyppigt, er det sjældent man ser så lange, simultane karriereforløb i samme virksomhed. Det vidner om tilfredse og stolte medarbejdere, på en arbejdsplads der kerer sig om de ansatte.    

 

Gitte Christiansen tegner LEMAN’s ansigt og stemme udadtil, når hun til dagligt betjener gæster og kunder i front office på hovedkontoret i Greve. Dengang i 1978 var det speditionsfaget der trak, men efterfølgende har Gitte lagt vejen forbi bogholderiet, før receptionen kaldte. ”Jeg har altid været glad for atmosfæren hos LEMAN. Det har altid været et firma, hvor det sociale er vigtigt. Jeg elsker at tale med gæster, kunder og mine søde kollegaer”, forklarer jubilaren.

 

Per Evensen har, i 38 af sine 40 år hos LEMAN, huseret i Road afdelingen, kun afbrudt af en kort afstikker til luftfragt afdelingen. Han har primært arbejdet med det europæiske kontinent, hvor han med stor viden, indsigt og engagement har gjort en forskel. Per er altid garant for en god anekdote, og med sit positive sind, hører man ham aldrig klage over noget.   

 

På LEMAN lokationen i Padborg ved den sønderjyske grænse har Finn Carstensen, siden der gik én computer til 8 medarbejdere, opretholdt et godt og professionelt samarbejde med myndigheder på begge sider af grænsen, således at fortoldning af forsendelserne bliver gennemført så gnidningsfrit som muligt. ”Det gode ved LEMAN som arbejdsplads er den variation, der er i ugens dage”, udtaler Finn.

 

Vi siger stort tillykke med jubilæet og håber på endnu flere gode år med vores 3 erfarne kollegaer.

 

 

 

 

 

Track
Online Booking
Book nu
Find rute - vejtransport
Import oversigtEksport oversigt
Find rute - søfragt
Import oversigtEksport oversigt
* Skal udfyldes
© 2015 LEMAN. All Rights Reserved. Privacy – and Cookie Policy
Danmark: Dansk Engelsk
Sverige: Svensk Engelsk
Norge: Norsk Engelsk
Finland: Finsk Engelsk
United Kingdom: Engelsk
USA: Engelsk