13 Sep 2019

Nye medlemmer i LEMANs bestyrelse

Solide kompetencer skal bidrage til vækst.

Banner Boardmembers

 

NYE STÆRKE KRÆFTER
LEMANs nye, udvidede bestyrelse er nu på plads, efter selskabets ekstraordinære generalforsamling den 12. september 2019, oplyser Group CEO Thomas Krøyer. De to, som nu indtræder i LEMANs bestyrelse, er Lilian Mogensen og Ole Ringheim.

”De nye, stærke kræfter skal være med til at tegne LEMANs fremtid og medvirke til vores ambitiøse vækststrategi”, fortæller Thomas Krøyer og fortsætter: ”Vi er glade og stolte over, at det er lykkedes os at tiltrække to dygtige bestyrelsesmedlemmer, som hver især har spændende kompetencer, der kan bidrage til LEMANs udvikling”.

SOLIDE KOMPETENCER SKAL BIDRAGE TIL VÆKST
Lilian Mogensen har tidligere været koncerndirektør hos ATP og fungerer nu som professionelt bestyrelsesmedlem med fokus på forretningsudvikling, effektivisering og strategier. Ole Ringheim har solid erfaring fra transportbranchen og har tidligere været CEO Nordics hos DHL. I dag har han primært fokus på rådgivning indenfor transport- og logistikbranchen.

Den samlede bestyrelse for LEMAN koncernen består nu af bestyrelsesformand Philippe Ziegler samt Karen Nielsen, Lilian Mogensen, Charles Duro og Ole Ringheim.

LEMAN KONCERNEN I FREMDRIFT
LEMAN er en kendt dansk transport- og logistikkoncern, der blev grundlagt i år 1900. Alene indenfor de sidste 5 år har LEMAN opnået en omsætningsvækst på over 55%, hvilket bl.a. skyldes stort fokus på en ambitiøs vækststrategi. LEMAN Gruppen har i dag ca. 800 medarbejdere og er repræsenteret med hovedkontor i Danmark samt datterselskaber i USA, UK, Sverige, Norge og Finland.

 

Klik for pressemeddelelse (pdf)

> Click for press release in English (pdf).

 

 

For yderligere oplysninger venligst kontakt:

 

Thomas Krøyer
CEO at LEMAN Group

thomas.kroyer@leman.com

www.leman.com

 

 

 

På billedet Lilian Mogensen (tv) og Ole Ringheim (th) sammen med formand for bestyrelsen, Philippe Ziegler. 

Track
* Skal udfyldes
© 2015 LEMAN. All Rights Reserved. Privacy – and Cookie Policy
Danmark: Dansk Engelsk
Sverige: Svensk Engelsk
Norge: Norsk Engelsk
Finland: Finsk Engelsk
United Kingdom: Engelsk
USA: Engelsk