11 Apr 2019

LEMAN baner vej for bedre uddannelse

Første speditørelev i LEMAN UK

Banner Reece Dixon

 

I løbet af de sidste par år har organisationer, uddannelser, kommuner og virksomheder i Storbritannien arbejde på at udvikle nye og bedre uddannelser inden for transport og logistik.

 

LEMAN UK har igennem de senere år deltaget aktivt i et initiativ kaldet Trailblazer Group, der arbejder for at udvikle en international elevuddannelse af speditører i Storbritannien. Elevuddannelsen er nu en officielt anerkendt uddannelse. Vi er stolte af, at have været med til at øge fokus på speditionsfaget i Storbritannien, med forbillede i den danske uddannelsesmodel.


Kun få lande i verden har et veludviklet transport- og logistikuddannelsesprogram, hvilket gør det til et progressivt og vigtigt skridt i retning af, at sikre højere kvalitet i branchen.

 

I dag ansætter LEMAN 10-20 nye elever hver 6. måned i Danmark, og Storbritannien er nu i gang med en lignende udvikling på området.

  

Reece Dixon er den allerførste elev i det nye uddannelsesprogram i LEMAN UK:

“Jeg valgte LEMAN fordi jeg havde hørt en masse godt om virksomheden imens jeg var på college. Strukturen i elevuddannelsen hos LEMAN har vist sig at være sammensat med en passende mængde teori og praksis. Det giver en god balance i hverdagen.
Mine daglige opgaver omfatter bookinger af forsendelser, kontakt med kunder, fortoldning, udarbejdelse af fragtbreve og meget mere. Der er ikke to dage der er ens. Alle har været rigtig søde, og jeg føler altid at jeg kan bede om hjælp når jeg har brug for det".

 

Om fremtidsplanerne fortæller Reece; 
"Min plan er at blive hvor jeg er. Det er mit mål at gennemføre min elevuddannelse med den højest mulige karakter. Når elevtiden er gennemført, er mit næste mål at arbejde hårdt og måske stige i graderne i virksomheden".

 

Jill Holland, HR Business Partner i LEMAN UK, fortæller om et relateret projekt;

"Vi var meget glade for at deltage i lanceringen af Young Forwarders Network for nylig. Young Forwarders Network er oprettet, for at give unge speditører og nye i branchen en netværksplatform, hvor de kan lære af branchefolk og øge deres faglige udvikling. Vi tilbragte en meget informativ dag med mange nye elever fra forskellige virksomheder og deltog i workshops om, hvordan vi kunne få platformen til at fungere på den bedste måde for de nye elever".

 

> Se vores ledige stillinger og læs om elevuddannelse hos LEMAN her 

> Læs mere om Young Forwarders Network

 

 

 

 

For mere information om elevuddannelser og job hos LEMAN kontakt venligst


Andreas Thye
Director HR

andreas.thye@leman.com

 

www.leman.com

 

Track
* Skal udfyldes
© 2015 LEMAN. All Rights Reserved. Privacy – and Cookie Policy
Danmark: Dansk Engelsk
Sverige: Svensk Engelsk
Norge: Norsk Engelsk
Finland: Finsk Engelsk
United Kingdom: Engelsk
USA: Engelsk